Boganmeldelser

Knugende og mesterlig: Boganmeldelse af ‘Kærlighedens Antarktis’

I modsætning til traditionelle krimier fortælles Kærlighedens Antarktis fra den myrdede kvindes perspektiv.

Jeg kommer til dem i drømme. Jeg puster forsigtigt på Solveigs ansigt når hun ligger og sover, men måske tilfører jeg bare endnu flere skygger når jeg prøver at fylde hende med lys. Jeg ville ønske jeg kunne give hende et hjerte der tåler både kærlighed og katastrofer.

Kærlighedens Antarktis

Har gemt flere små sætninger fra denne bog, også flere end jeg plejer, fordi de ætser een, er så rå og uden omsvøb. Det er ikke svære sætninger, sproget er umiddelbart ikke så indviklet at forstå, men det er heller ikke helt let. Meget er usagt.

Først troede jeg faktisk ikke, jeg ville kunne blive fanget af denne bog. Men den gled så nemt af sted at jeg ikke kunne stoppe igen, og pludselig så jeg mig selv sidde og hulke lydløst, tårerne løb ned ad minde kinder, dryppede ned på min bluse, mens jeg læste.

Det er ikke fordi det nødvendigvis er en anbefaling i sig selv, det er jo ikke rart at græde, men Sara Stridsberg rammer noget ægte. Det er så sørgeligt, så helt, helt forkert at hun skulle miste sine to børn, at hun skulle miste sin bror, at børnene skulle miste deres mor inden hun overhovedet var død, også mere sørgeligt end at hun skulle miste sit liv. Sådan er det i hvert fald beskrevet. Den morgen hvor hendes lille familie på tre ligger intetanende  filtret ind i hinanden og socialforsorgen henter barnet, som skriger på sin mor hele vejen ud. Og den morgen hvor hun fødder sin datter, som hun har besluttet at give væk, de få timer hun har med barnet, før de tager det lille lyserøde barn. Jeg kunne nærmest ikke holde til det.


Det var ærgerligt jeg ikke fik lov til at leve, men på den anden side er der jo ingen der overlever livet. 

Kærlighedens Antarktis

Kærlighedens Antarktis fortælles af Inni, og det særlige ved denne fortælling er, at hun er død, man ved helt fra starten, at hun er blevet myrdet, men i modsætning til andre krimier, får hun – ofret – lov til at fortælle sin historie. En ret trist historie med stofmisbrug og svigt, men der er også masser af kærlighed og lys.

Det stærkeste i Sara Stridsbergs benhårde bog er beskrivelsen af moderkærligheden, både hendes egen, den fra hendes egen mor, og hvordan den er der, selvom den nogen gange slet ikke rammer barnet. Hun overdriver ikke, giver ikke for mange eller for få detaljer, hun rammer lige plet, og inden for en genre jeg elelrs aldrig læser, er den et mesterværk.

VURDERING: 4,5 stjerner ****’ (den sidste halve mangler kun, fordi den er så barsk, og det på en måde også kan blive for meget, en masse elendighed, man ikke helt ved, hvor man skal gøre af, at det ikke altid er fedt at tude mens man læser. Men den er virkelig tæt på 5)

TAGS: nordic noir, stofmisbrug, svigt, svenske forfattere, kærlighed, barndom, opvækst, mord, underklasse, alkohol, plejebørn, anbragte børn

Jeg ser bøger som en form for medicin. De giver energi, får mig ned i gear og giver mig lyst til at opdage og opleve endnu mere af verden. Her på bloggen deler jeg min læseglæde med jer i form af anmeldelser, lister, anbefalinger og tanker om bøger og læsning. Jeg er hverken lærer, boghandler eller bibliotekar - men jeg læser en masse bøger, som jeg elsker at snakke med andre om, og jeg håber at kunne inspirere andre til at få læst lidt mere. Bare et kapitel om dagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *