Bogoverblik

Det bedste og det værste, jeg har læst denne sommer ☀️

August måneds bøger. Bortset fra Hot Mess var jeg virkelig vild med dem alle.

Normalt læser jeg ikke mere end en eller højst to bøger på en måned, men her i sommer har jeg virkelig fået prioriteret min læsning (og så har jeg haft fire ugers sommerferie). I juli og august har jeg indtil videre læst 12 bøger – og der har været alt fra de bøger, jeg arrigt var ved at smide fra mig uden at læse færdig til dem jeg næsten ikke kunne læse, fordi de var så hårde (Kærlighedens Antarktis, jeg kigger på dig!) til dem, jeg bare fløj igennem og forlod med en varm, vidunderlig følelse – og så alt det derimellem.

Bøger jeg har læst i juli og august:

  • Alt, hvad jeg ved om kærlighed (af Dolly Alderton)
  • Max, Mischa & Tet-offensiven (af Johan Harstad)
  • Daisy Jones & The Six (af Taylor Jenkins Reid)
  • I miss you when I blink (af Mary Laura Philpott)
  • Kærlighedens Antarktis (af Sara Stridsberg)
  • Guds bedste børn (af Morten Pape)
  • Intet gælder (af Joan Didion)
  • Pigen, de sendte tilbage (af Donatella di Pietrantonio)
  • The Pine Islands (af Marion Poschmann)
  • Never Mind (af Edward St. Aubyn)
  • Nine perfect strangers (af Liane Moriarty)

De øverste fire får kæmpe store anbefalinger med fra mig, og man kan læse dem hvor som helst og når som helst – og uanset hvilket humør, man er i. Max, Mischa & Tet-offensiven er dog knap 1100 sider, så det skal man lige være klar til. Men bortset fra det er de letlæselige og virkelig velskrevne (og derudover hamrende forskellige, men der kommer anmeldelser af dem løbende, så stay tuned).

De næste fire er også helt umådeligt gode bøger, på nogle måder måske de allerbedste på denne liste, men de berører og beskriver hårde emner som vold og voldtægt, svigt, skyld og skam, drab, psykisk sygdom, stoffer og undergang. Så er I advaret. De er ikke lette at læse, men de bliver under huden og bagerst i hovedet, så når man har mod på det, er det kæmpe anbefalinger.

De sidste tre var jeg ikke så vilde med, men det kan sagtens være, at de fungerer for andre, så jeg giver dem lige et par ord med på vejen alligevel:

NEVER MIND kunne jeg næsten ikke holde ud at læse, fordi den var så brutal og klam. En femårig dreng bliver udsat for ting, han ikke burde udsættes for, og det var mere end jeg kunne klare.

NINE PERECT STRANGERS var en chick-lit-sommerbog om ni fremmede, der alle tjekker ind på et luksus-wellnesshotel, hvor ejeren viser sig at være temmelig skør. Den fungerede bare slet ikke for mig. Jeg synes den var kedeligt skrevet og karaktererne var utroværdige – og jeg er ellers vild med Big little lies af samme forfatter.

THE PINE ISLANDS er faktisk en fin bog, objektivt set, om en mand der forlader sit hjem i Tyskland i al hast for at rejse til Japan, fordi han drømmer, at hans kone er ham utro. Den har fine, poetiske passager, men jeg vil være ærlig og sige at jeg kedede mig, men jeg tror, at hvis man har et forhold til Japan eller japanske digtere, er den værd at kigge nærmere på.

De otte øverste på listen vil jeg klart anbefale, så dem skriver jeg anmeldelser af snarest med lidt flere ord. Hvis ikke du kan vente, kan du trygt kaste dig over alle sammen uden at vide mere. DE ER GODE!

Jeg ser bøger som en form for medicin. De giver energi, får mig ned i gear og giver mig lyst til at opdage og opleve endnu mere af verden. Her på bloggen deler jeg min læseglæde med jer i form af anmeldelser, lister, anbefalinger og tanker om bøger og læsning. Jeg er hverken lærer, boghandler eller bibliotekar - men jeg læser en masse bøger, som jeg elsker at snakke med andre om, og jeg håber at kunne inspirere andre til at få læst lidt mere. Bare et kapitel om dagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *