Boganmeldelser

Mit møde med Hemingway: Anmeldelse af ‘Udvalgte reportager gennem fire årtier’

Titel: Udvalgte reportager fra fire årtier
Forfatter: Ernest Hemingway, oversat til dansk af Mich Vraa og Knud Holst
Udgivet af: Lindhardt & Ringhof, 2020, 473 sider
*OBS! Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget*

BOGEN ER FOR DIG DER… godt kunne tænke dig en vej ind i Hemingways forfatterskab, nyder at læse gode fortællinger – eller ganske enkelt holder af at skrive, for så er der bunker af inspiration at hente.

HVAD HANDLER DEN OM? Bogen er en tyk samling af alle Hemingways reportager gennem tiden, delt ind i fem dele inklusiv mange reportager, der aldrig før har været udgivet på dansk. Der er de tidlige reportager (1920-1924), reportager, der blev bragt i magasinet Esquire (1933-1936), reportager fra Den spanske borgerkrig (1937-1939) og fra Anden Verdenskrig (1941-1944) samt reportager fra tiden efter krigene (1949-1956). Det forlyder, at journalistikken for Hemingway selv blot var levebrød, mens hans forfatterskab var det, han levede for, den “rigtige” kunst. En temmelig irriterende holdning for en, der helt åbenlyst skriver blændende gode reportager.

MIN ANMELDELSE

Denne samling er mit første møde med Hemingway, og jeg må sige, at det var den helt rigtige intro. Klassikere kan somme tider være lidt svære at komme ind på livet af, synes jeg, hvis man ikke kender til den kontekst, de er skrevet i. De behøver til tider nærmest en ‘oversætter’, for at man får det hele med og for alvor kan sætte pris på værket. Sådan er det ikke med disse reportager. De kan nydes præcis som de er; at de er skrevet i 1920’erne eller 1940’erne spiller ingen rolle, god reportagekunst går aldrig af mode.

Jeg kunne slå ned på hundredevis af vendinger, som er særligt smukke, barske, finurlige eller sande. For eksempel fortæller han i reportagen ‘En prædiken for maestroen – et brev fra rum sø’ (1935) følgende om det at skrive:

Men alligevel, tænkte jeg, mange andre skriver dårligt i begyndelsen, og denne knægt er så gravalvorlig, at der må være et eller andet ved ham, eftersom virkelig alvor er den ene af to absolut nødvendige egenskaber for en skribent. Den anden er ulykkeligvis talent.”

Ernest Hemingway, ‘En prædiken for maestroen – et brev fra rum sø’

Og så følger der en række tørre, underholdende sandheder om at skrive i den i øvrigt virkelig læseværdige reportage. Og dem er der virkelig mange af.

Jeg tror min yndlingsreportage var ‘Jul på verdens tag’ (1923), som oprindeligt blev udgivet i Toronto Star Weekly før han for alvor blev berømt. Den handler om en jul, Hemingway og hans kone og en god ven holder i de sneklædte schweiziske bjerge, og hvis man nogensinde har stået på ski, vil man vende tilbage til toppen af bakkerne med alt, hvad man har. Fra frosten i fingrene til den knitrende sne under skiene til den tørre, kolde luft i halsen. Jeg bliver lige nødt til at bringe endnu et citat:

Og så af sted i et langt, sugende, nervepirrende styrtdyk. En tikilometers tur nedad, og ingen følelse i verden kan sammenlignes med dét. Man bevæger sig så hurtigt som man tror muligt, så noget hurtigere end det, så opgiver man alt håb, så ved man ikke hvad der skete, men jorden kom op mod én og over én og under én, og man satte sig op og fik sig filtret ud af skiene og så sig omkring.”

Ernest Hemingway, ‘Jul på verdens tag’

Som skrevet i begyndelsen kendte jeg ikke meget til Hemingway før disse reportager, og jeg er slået helt bagover af hans kreativitet. Han bruger sig selv til at bringe historien frem, fortæller om tyrefægtning fra arenaen, om regnbueørrefiskeri med fiskestangen i hånden, om krig og storvildtjagt og skrivekunst, og det hele mestrer han. Jeg kunne dog bedst lide reportagerne i den første del, de første reportager han skrev, hvor emnerne var så forskellige og kreativiteten så stor. Han virker på en måde mindst beregnenede, og reportagerne er mest – uskyldige, hvis man kan sige det?

I virkeligheden behøver du ikke vide mere for at kaste dig over denne samling. Man kan tage så meget med sig, om man bare elsker gode fortællinger, er vild med historie eller selv holder af at skrive.

Han sprog og skrivestil har dannet skole, hans afmålte brug af ord uden overflødige tillægsord, detaljerigdommen, den dramatiske opbygning og generelle show it don’t tell it-tilgang er værd at tage noter fra.

Det eneste, der irriterede mig lidt var hans til tider lidt for macho-agtige facon og i de senere reportager hans lige lovligt store kæphøjhed. Han oplever så meget farverigt og utroligt, at man ofte er i tvivl, om det skete, eller han bare forestiller sig det og bruger det til at cementere sin pointe. Folk der har læst mere af hans stof end jeg har da også peget på masser af genbrug mellem hans journalistik og hans fiktion. Men når formidlingen er så god, er det som om genren ikke spiller den store rolle. Reportagerne vil jeg i hvert fald anbefale.

MIN VURDERING: 4,5 ud af 5 stjerner

Tags: Hemingway, reportager, journalistik, Ernest Hemingway, field reporting, anmeldelse, boganmeldelse, Lindhardt & Ringhof

Jeg ser bøger som en form for medicin. De giver energi, får mig ned i gear og giver mig lyst til at opdage og opleve endnu mere af verden. Her på bloggen deler jeg min læseglæde med jer i form af anmeldelser, lister, anbefalinger og tanker om bøger og læsning. Jeg er hverken lærer, boghandler eller bibliotekar - men jeg læser en masse bøger, som jeg elsker at snakke med andre om, og jeg håber at kunne inspirere andre til at få læst lidt mere. Bare et kapitel om dagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *