Boganmeldelser

Smuk og brutal debutbog går lige i hjertet

Titel: Vi er kortvarigt smukke her på jorden (orig. “On Earth We’re Briefly Gorgeous”)
Forfatter: Ocean Vuong, oversat til dansk af Caspar Eric
Udgivet af: C&K Forlag, 2020, 276 sider
*OBS! Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget*

KORT FORTALT: Der er poesi og skønhed i alt fra titlen til sproget og selv i omslaget. Det er Ocean Vuongs romandebut, men han har tidligere skrevet flere digtsamlinger, og det kan man tydeligt mærke. Det er en barsk og smuk fortælling om at vokse op med en mor, der ikke magter at vise omsorg, og om ikke at høre til, men alligevel finde sig selv på trods.

Engang fortalte du mig, at menneskets øje er det mest ensomme gud har skabt. Hvordan så meget af verden passerer gennem pupillen uden at kunne holdes fast. Øjet sidder ensomt i sin hule og ved ikke engang at der findes et andet, akkurat som det selv, få centimeter væk – lige så sultent, lige så tomt. 

Ocean Vuong, “Vi er kortvarigt smukke her på jorden”

HVAD HANDLER DEN OM? Bogen er et langt brev, som jeg-fortælleren Lille hund skriver til sin mor, selvom hun ikke kan læse. Han beskriver i brudstykker sin barndom og vej til at finde og forstå sig selv som amerikaner med vietnamesisk oprindelse, og ind i mellem sin egen historie fortæller han lidt af sin mors og mormors historier, som i høj grad er en historie om Vietnamkrigen.

MIN ANMELDELSE:

Ved første øjekast virker det lidt specielt, at bogen er et brev til en mor, der ikke kan læse. Men på en måde understreger det smerten, der gennemsyrer hele hans liv, at Lille hund også her skubber sig længere væk fra der, hvor han og moren har noget tilfælles. For deres forhold er ikke specielt rosenrødt, langt fra.

Lille hund beskriver en opvækst med slag, ydmygelse, mangel på omsorg og svigt. Som der, hvor han i en alder af seks år, bliver låst nede i den mørke kælder, kun iklædt et par våde underbukser med Supermand, fordi han igen har tisset i sengen. Her lærer han sig selv at holde op med at græde ved “at fremtvinge et mørke der er endnu mørkere”, end det der omgiver ham.

Den spænder over mange temaer: En søn der ikke for alvor har sin mor.  Immigranter i USA uden papirer. Racisme. Vietnamkrigen og dens konsekvenser for dem, der flygter og dem der bliver. Traumer. Dyr der mishandles. Underbetalte job uden sikkerhed såsom at arbejde i en neglesalon eller på en tobaksplantage. Hvor svært det er at være fremmed. Hustruvold. Homoseksualitet. Det hænger fint sammen, men man kan også til tider blive helt forpustet.

For mig er det især sproget, der gør denne bog så fin og smertelig på en og samme tid, og det er også sproget der gør den helt særlig. Jeg skulle mange gange lade sætningerne synke ind, smage på dem, før jeg helt forstod dem. Det er længe siden, jeg har ladet hjernen kværne rundt, som den gør, når man forsøger at forstå noget teori eller filosofi; når et lys går op for en, og når man famler I blinde, og man ved, lyset er lige der et sted.

Hvor bogen er smuk hele tiden, er den også svært forståelig noget af tiden. Der må man bare ride med.

Jeg tænker på frihed igen, på hvordan kalven er allermest fri, når døren til buret går op, og den bliver ført hen mod lastbilen for at blive kørt til slagtning. Al frihed er relativ – det ved du kun alt for godt – og ind i mellem er den slet ikke frihed men blot et bur der udvider sig så langt ud i verden at tremmerne bliver abstrakte.

Ocean Vuong, “Vi er kortvarigt smukke her på jorden”

Jeg var vild med at blive udfordret lidt af Vuongs filosofiske tanker om skønhed og frihed, og det fik mig til at tænke, at jeg håber, denne bog kommer til være pensum på mange gymnasier fremover.

TING, JEG SÆRLIGT GODT KUNNE LIDE VED BOGEN:

  • Sproget. Den er vanvittigt poetisk og giver alt fra kuldegys til ondt i maven. Den lever især der, hvor den er helt konkret ned til mindste detalje, såsom smagen af teenage-flirten Trevors sved på halsen.
  • Beskrivelserne, hvor man nærmest kan smage, lugte og føle vinden.
  • Den underliggende problematisering af samfundets skyggesider, synet på immigranter, arbejdsforhold i lavtbetalte job, unge der tager stoffer osv.

TING, DER IKKE VIRKEDE FOR MIG:

  • Ind i mellem mistede jeg lidt følelsen af retning og blev i tvivl om, hvor romanen ville hen.
  • Sommetider blev den næsten for poetisk til mig, og jeg følte mig ikke helt kunstnerisk nok til at forstå den.

LÆS DEN HVIS DU… vil røres, bevæges og have udvidet din horisont. Hvis du kan lide smukke beskrivelser og for eksempel godt kunne lide Max, Micha og Tet-offensiven. Og har det fint med en fortælling, der er mere drevet af karakterudvikling end af plot.

MIN VURDERING: 4,5 ud af 5 stjerner

Jeg ser bøger som en form for medicin. De giver energi, får mig ned i gear og giver mig lyst til at opdage og opleve endnu mere af verden. Her på bloggen deler jeg min læseglæde med jer i form af anmeldelser, lister, anbefalinger og tanker om bøger og læsning. Jeg er hverken lærer, boghandler eller bibliotekar - men jeg læser en masse bøger, som jeg elsker at snakke med andre om, og jeg håber at kunne inspirere andre til at få læst lidt mere. Bare et kapitel om dagen.

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *