Boganmeldelser

Mellem skrivekløe, kærlighed og krydsogtværs: Anmeldelse af Tine Høegs ‘Tour de chambre’

Titel: Tour de chambre
Forfatter: Tine Høeg
Udgivet af: Gutkind Forlag, 2020, 324 sider
*OBS! Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget*

KORT FORTALT: Tour de chambre er forelskelse, venindekærlighed og ungdom. Det er gamle dumme onkler, sorg og skriveekstase, og alt er forbilledligt formidlet i knækkede sætninger, der siger det hele. Læs den!

HVAD HANDLER DEN OM? Forfatteren Asta bliver inviteret til mindehøjtidelighed for vennen August, der døde for ti år siden. Dengang boede de på kollegie sammen, og August var kæreste med Astas bedste veninde, Mai. Men invitationen griber forstyrrende ind i Astas skriveprojekt, for den rusker op i fortiden og alt det, Asta aldrig har kunnet sige til Mai.

MIN ANMELDELSE:
Nogen kalder det en digtroman, andre for prosa-minimalisme. Jeg kalder det bare helt genial historiefortælling, hvor læseren selv skal udfylde hullerne på siderne med pauser og tanker og usagte sætninger, og det fungerer helt sublimt.

Tine Høeg siger selv, at hun er inspireret af Helle Helle, og det kan jeg virkelig godt se. Og ligesom jeg er dybt fascineret af og vild med Helle Helle og hendes kortfattede, nøgterne skrivestil, er jeg det også med Tine Høegs bog Tour de chambre.

Jeg bliver lige nødt til at indsætte et citat, jeg elsker, det får mig til at klukle hver gang jeg læser det:

I starten troede jeg tit jeg så ham

Mai retter på kalechen

i Føtex for eksempel eller
på cykel over knippelsbro, kan du
se om han får solen i hovedet?

det gør han ikke siger jeg

det kunne være noget med håret

eller skuldrene siger hun

Tine Høeg, Tour de chambre

Det er komisk, og der er noget ved tegnsætningen og de korte sætninger, der får situationen og tankestrømmene til at stå knivskarpt. Ovenstående citat indkapsler præcis, hvordan det er at snakke med en småbørnsmor, og den slags eksempler er der utallige af. Faktisk er hele bogen en lang ufattelig præcis beskrivelse af at være menneske.

Forelskelse, kærlighed, begær, tilgivelse, loyalitet, tillidsbrud, gamle dumme onkler, sorg, skriveekstase, nostalgi, ungdom. Alt er forbilledligt formidlet, og man er der med dem alle, fra Netto til skriverefugiet på Lolland til kollegiekøkkenet på Amager.

I får lige et citat mere, der bare er tåkrummende onkel-guld:

han slår sig ned over for mig

en af mine tidligere ansatte har udgivet en bog
om hjemmebryg, må man tage?
han peger på napoleonshatten,
og der har satanedme vist sig
at være penge i det skidt

han spiser halvdelen i én mundfuld

så det kunne du jo overveje

Tine Høeg, Tour de chambre

Bogen er umiddelbar at læse og forstå, men jeg har på fornemmelsen, at jeg kommer til at læse den mange gange og få nye ting med hver gang.

Jeg synes den er dannende og rummer noget særligt dansk, og jeg tror den vil blive en klassiker. Et strejf af Helle Helle dyppet i lidt Jesper og Julie fra tv-serien ’29’ og ’30’, og en kæmpe portion, som er helt hendes egen. Og det er helt rigtigt. 

TING, JEG SÆRLIGT GODT KUNNE LIDE VED BOGEN:

  • At den foregår i København, og jeg genkender nærmest alt
  • En tale-dialog med så hverdagsagtige pauser og indskudte sætninger, at jeg ikke kan lade være med at le (fx når man genkender alt for godt samtaler med en småbørnsmor)
  • Opbygningen, hvor handlingen hopper mellem nu og for ti år siden. Det sker på en måde, der mindre meget om, hvordan hjernen pludselig glider tilbage i minder
  • De to hovedpersoner, Asta og Mai. Jeg har det ømt med deres venskab, der er meget usagt, men de vil gå igennem ild og vand for hinanden. Jeg elsker fx en episode, hvor Asta siger hold kæft til to piger, der bagtaler Mai, mens hun danser på bordet, og lige får væltet deres drinks i arrigskab i processen.

TING, DER IKKE VIRKEDE FOR MIG:

  • At der stadig er nogle ting, jeg ikke forstår. Men tror måske bare jeg må læse den igen og få endnu mere med…

LÆS DEN HVIS DU… kan lide Helle Helles skrivestil og Jesper og Julie-tv-serierne ’29’, ’30’, eller hvis du bare elsker god, dansk litteratur, der vil blive talt om langt ud i fremtiden.

MIN VURDERING: 5 ud af 5 stjerner *****

Tags: danske forfattere, Tine Høeg, digtroman, Gutkind, roman, boganmeldelse, ungdomsliv, veninder

Jeg ser bøger som en form for medicin. De giver energi, får mig ned i gear og giver mig lyst til at opdage og opleve endnu mere af verden. Her på bloggen deler jeg min læseglæde med jer i form af anmeldelser, lister, anbefalinger og tanker om bøger og læsning. Jeg er hverken lærer, boghandler eller bibliotekar - men jeg læser en masse bøger, som jeg elsker at snakke med andre om, og jeg håber at kunne inspirere andre til at få læst lidt mere. Bare et kapitel om dagen.

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *