Boganmeldelser

Boganmeldelse: Stine Pilgaard VIL os noget med ‘Meter i sekundet’ – og du bør stoppe op og læse, hvad det er

Titel: Meter i sekundet
Forfatter: Stine Pilgaard
Udgivet af: Gutkind Forlag, 2020, 265 sider
*OBS! Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget*

Forstanderinden banker på døren tre gange lige efter hinanden og åbner selv døren. Sådan gør vi herude, siger hun, da jeg ser overrasket ud. Er der ingen i Velling, der har sex, spørger jeg, er der ingen, der ser porno eller onanerer, man kan da ikke nå at få tøj på i løbet af tre bank. Folk finder deres måder, siger forstanderinden og tager to kopper i skabet.

Stine Pilgaard: Meter i sekundet

Sådan starter Meter i sekundet, og disse få første sætninger sætter på mange måder scenen for, hvad bogen er og vil og gør så fint. Den går til stålet, viser usikkerhed, akavethed, misforståelser og sådan-er-det for fuld udblæsning, og den tegner et portræt af nogle mennesker, der – som byens slogan indikerer – virkelig VIL hinanden.

HVAD HANDLER DEN OM?

En ung kvinde flytter til Vestjylland med sin mand, som har fået job som højskolelærer. De skal bo på højskolen, og livet som påhæng, småbørnsmor og speedsnakker på de kanter kan være temmelig ensomt. Men så bliver hun brevkasse-orakel, møder Anders Agger og kommer i mødregruppe med den seje hoteldirektør Krisser, og det er en virkelig underholdende rejse at være med på.

Spænd inderlårene, råber Krisser ind i mit øre. Vi er på en rodeotyr i baboon City lidt uden for Herning. Der er firmaudflugt for de ansatte på Hotel Skjern, og Krisser har insisteret på, at jeg skal med. Det bliver stille og roligt, sagde hun i morges, da hun bankede på, og du trænger til at komme ud.

Stine Pilgaard: Meter i sekundet

MIN ANMELDELSE:

Jeg har læst Meter i sekundet omtalt som en slags Bridget Jones i Vestjylland, og selvom det selvfølgelig ikke er helt spot on (Meter i sekundet er meget mere intelligent, hvis man kan sige det uden at fornærme nogen), er der noget om det. Stine Pilgaard bruger ironien som fast følgesvend på hver eneste side, bortset fra i de lejlighedssange, der dukker op ind i mellem, hvor hun viser, at hun holder mere af højskolelivet og værdierne, end hun lige lader skinne igennem. Hun tegner alle personer skarpt og karikeret op, men med så meget underfundig humor og blik for de kære detaljer, at folk alligevel fremstår som hele, rigtige mennesker – bare set igennem et kalejdoskop, der forvrænger og forstørrer deres træk.

Højskoleeleverne, der græder som pisket da de skal stoppe på skolen; de nybagte forældre der KUN kan snakke om søvn; fodformede dagplejeforældre, sindige vestjyder og mange flere.

Jeg følte mig virkelig godt underholdt af denne letlæste og fine bog om Danmark og danskere, der møder dem, de ikke kender derude, hvor kragerne vender. Det er lidt som at se en komedieserie, og jeg vil klart anbefale den – for eksempel som sommerferielæsning. Den er let, men ikke uden tyngde, og den er sjov, men ikke uden alvor, og jeg tror, den rummer noget, vi alle kan lære lidt af.

De taler tit om Krisser på Hovedkontoret og håber altid, hun ikke er på vejene, når deres elever skal til køreprøve. Hvorfor blinker du aldrig, spurgte jeg Krisser. Det rager ikke folk, hvor jeg skal hen, sagde hun og drejede af mod Herning.

Stine Pilgaard: Meter i sekundet

TING, JEG SÆRLIGT GODT KUNNE LIDE VED BOGEN:

  • Tonen. Den er uformel, sjov og uhøjtidelig. Den tager lidt fis på vestjyderne i den lille by, hun flytter til, men også på småbørnsforældre, kørelærere og højskoleelever, ingen er bedre end hinanden og alle har fejl, og det er skønt.
  • Beskrivelserne af hovedpersonens venskab med Krisser. At være nybagt mor et fremmed sted og ikke vide noget eller kende nogen må være så skræmmende, men den måde deres venskab fremstilles – ærligt, fåmælt, nødvendigt, ømt – er så fin og får mig til at ønske at have en Krisser i mit liv.

TING, DER IKKE VIRKEDE FOR MIG:

  • Sangene. Det var sødt og sjovt og meget højskoleagtigt, at bogen er brudt op af lejlighedssange på højskole-melodier, men dels kendte jeg ikke de fleste af melodierne, og dels blev teksterne en lille smule banale i forhold til de skarpe, originale dialoger og observationer i resten af bogen.
  • Overdrivelserne. Selvom det er sjovt at grine af folk (og sig selv i form af andre mennesker) blev det somme tider for meget, når hovedpersonen nærmest tourette-agtigt ikke kan lade være at tale om sex og menstruation, selvom Anders Agger siger hun ikke må.

LÆS DEN HVIS DU… kan lide sjove, underfundige bøger med masser af originalitet og genkendelige detaljer, der føles som at blive pakket ind i et blødt, varmt tæppe, som du kan klukle under.

MIN VURDERING: 4 ud af 5 stjerner

Jeg ser bøger som en form for medicin. De giver energi, får mig ned i gear og giver mig lyst til at opdage og opleve endnu mere af verden. Her på bloggen deler jeg min læseglæde med jer i form af anmeldelser, lister, anbefalinger og tanker om bøger og læsning. Jeg er hverken lærer, boghandler eller bibliotekar - men jeg læser en masse bøger, som jeg elsker at snakke med andre om, og jeg håber at kunne inspirere andre til at få læst lidt mere. Bare et kapitel om dagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *