Bogsnak

Et kritisk blik på ‘American dirt’: Hvem må skrive litteraturen?

Den 20. august udkommer bogen ‘American dirt’ på dansk med titlen Jordens salt. Det er med bøger som denne, at det for alvor bliver spændende og vigtigt at formidle litteratur. For hvem må skrive den?

Må man tage patent på andre folkeslag og kulturer og skrive jeg-fortællinger, man dybest set ikke kender til og som muligvis ikke er helt realistiske? Må man skrive som en mexicansk jeg-fortæller, der er tvunget til at flygte som migrant, når man er hvid amerikaner uden selverfaret kendskab til det? 

Det gør Jeanine Cummins, som er forfatter til denne bog,og det har hun fået alverdens høvl for.

Da den først udkommer i næste uge, må jeg ikke afsløre min anmeldelse endnu, men jeg kan i hvert fald sige så meget, at bogen er vildt, vildt spændende. Sådan åndeløst spændende, hvor man lige holder vejret, indtil man kommer i tanke om at trække det igen. Man føler så meget med Lydia, der helt i begyndelsen af bogen tvinges til at flygte med sin søn mod nord og mod USA.

Mexikansk kritik

Jeg læste med vilje bogen først for at danne mig min egen mening. Bagefter har jeg så læst nogle af de mange kommentarer til bogen fra mexikanere og mexicansk-amerikanere, om hvor mange af Lydias tanker, frygtforestillinger og beskrivelser, en mexikaner aldrig ville have. Hvor mange klichéer de mener, der er med, at den del af historien der handler om en kartelleder er utroværdig osv. Og så bliver jeg i tvivl. Er den nu så god? Bør man overhovedet læse den, hvis ikke man vil fejl-belæres?  Det er virkelig svært.

Generelt set er jeg fortaler for, at alle må skrive om, hvad de vil. Så er der jo noget litteratur der er god og troværdig og noget, der ikke er. Men det må der også gerne være. Der er også chick lit bøger, jeg på ingen måde oplever som realistiske i forhold til for eksempel kvinders tanker og følelser og den virkelige verden. Og bøger må jo gerne fortælle en historie med en happy end, hvis de vil, selvom virkelighedens verden har ret få af den slags historier.

Hvad er den sande historie?

Men det er jo også vigtigt at få fortalt den rigtige historie. Hvorfor egentlig ikke læse samme historie skrevet af en mexikansk-amerikaner, der selv har været migrant? Så er den vel mere realistisk og giver et bedre billede af virkeligheden, hvis det er det man går efter? 
Der findes for eksempel Valeria Luiselli bøger om samme emne (har selv læst De vildfarne børns arkiv, som er fremragende), og en række andre, som jeg nu er blevet nysgerrig på at læse.  Men så igen. Bøger som American dirt/Jordens salt kan jo netop være med til at sætte spot på migranters liv og få mig og jer til at læse flere bøger om emnet skrevet af folk med mere (selvoplevet) indsigt i problematikken.

Et eller andet siger mig dog også, at det ikke handler så meget om, at hun ikke har været migrant eller ikke er mexikaner. Det handler mere om hvide menneskers overtagelse af andre nationaliteters liv og nu også fortæller historien på en hvid måde.

Forfatteren: Min mand er immigrant

Forfatteren har da også en kommentar bagerst i bogen, hvor hun blandt andet lufter tvivlen om, hvorvidt hun er den rette til at skrive en bog som denne. Der står desuden lidt om, hvorfor problematikken ligger hende meget på sinde. Blandt andet skriver hun, at hun selv er gift med en mand, der var papirløs immigrant – man får tanken, at han er fra Mellemamerika ud fra måden det beskrives på og tænker at, okay, hun har det altså lidt inde på livet. Men siden har jeg læst mig frem til, at han er irer, og det synes jeg altså ikke er helt det samme. Så har han jo i hvert fald ikke oplevet den stigmatisering, der kan være ved at være brun eller sort i huden. Og lidt specielt,at hun (med vilje, tænker jeg) ikke skriver hans nationalitet.

Jeg er meget splittet på det her spørgsnål. Jeg tænker, at der må være andre eksempler på folk, der skriver om noget, de dybest set ikke er selvoplevede eksperter i, men hvor bogen ikke får denne slags prygl, men jeg kan på stående fod ikke komme på nogen. Altså bøger hvor forfatteren fortæller fra en jeg-fortællers synspunkt fx med anden etnisk baggrund end forfatteren selv. Så faldt jeg over en kommentar på Goodreads, hvor en irriteret bruger peger på Romeo og Julie som eksempel. Hvorfor flipper alle ikke ud på Shakespeare, som hverken har prøvet at være en dansk prins eller unge forelskede italienere, men jeg føler ikke helt det er pointen her. Pointen virker mere til at være, at der findes forfattere, der kan skrive tættere på virkeligheden, men at de ofte ikke publiceres.

Men hold nu op, det er et minefelt, og jeg mener uanset hvad, at man bør læse bogen, før man fælder en dom. Min anmeldelse lægger jeg op, når bogen udkommer 

American dirt udkom i USA på engelsk i januar 2019 og udkommer på dansk på Strawberry Forlag den 20. august 2020.
**OBS! Jeg har modtaget et eksemplar af Jordens salt fra forlaget til anmeldelse **

Jeg ser bøger som en form for medicin. De giver energi, får mig ned i gear og giver mig lyst til at opdage og opleve endnu mere af verden. Her på bloggen deler jeg min læseglæde med jer i form af anmeldelser, lister, anbefalinger og tanker om bøger og læsning. Jeg er hverken lærer, boghandler eller bibliotekar - men jeg læser en masse bøger, som jeg elsker at snakke med andre om, og jeg håber at kunne inspirere andre til at få læst lidt mere. Bare et kapitel om dagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *