Boganmeldelser

Byens beskidte bagside: Boganmeldelse af Underjordiske timer

Titel: Underjordiske timer
Forfatter: Delphine de Vigan, oversat til dansk af Victoria Westzynthius
Udgivet af: People’s Press, 2020, 248 sider
*OBS! Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget*

KORT FORTALT: Forfatteren bag den formidable Alt må vige for natten har skrevet en stilfærdig, krybende ubehagelig bog om ensomhed, savn og længslen mod at høre sammen med nogen.

HVAD HANDLER DEN OM? Vi følger Mathilde, enlig mor til tre, der pludselig efter at have vist sin utilfredshed ved et kundemøde fryses ude af sin chef og lidt efter lidt får frataget alle sine arbejdsopgaver og lige så langsomt mister al mening. Sideløbende følger vi den udkørende (og udkørte) læge Thibault, der er fanget i et håbløst forhold med en kvinde, som ikke elsker ham.

MIN ANMELDELSE:

Historien foregår hen over 24 timer i Paris, og titlen giver egentlig god mening, for den er både et portræt af de to hovedpersoner og af selve byens bagside, dens underbevidsthed, set som tognettet, undergrundsbanen og de uendelige trafikkøer af ensomme sjæle, der mødes uden at se hinanden i storbyens mylder.

Helt ærligt, så får denne bog mig til at føle mig uendeligt trist til mode på hovedpersonernes vegne. Thibault er på en eller anden måde endt som storbylæge, selvom han føler sig kvalt af byen og al dens tilfældighed. Mathilde bliver suget mere og mere ind i håbløshed og depression (tror jeg det er), primært fordi hun bliver mobbet på arbejdet. Det er så ubærligt, hvordan hendes hjemmeliv med tre skønne sønner træder i baggrunden for en ussel chef på et usselt, ligegyldigt job i en dum kontorbygning, der kunne være hvor som helst.

Jeg har ret svært ved at forstå både Mathilde og Thibault. At Mathilde ikke bare siger op, og at Thibault ikke bare skifter job, flytter eller arbejder lidt mindre. Det gør mig trist, at Mathilde bruger så mange timer hver dag væk fra sine børn på et job, der smadrer hende, og jeg får lyst til at ruske dem begge to, men jeg tror, det er pointen, og jeg tror, det er virkelig tæt på at være sådan, ægte ensomhed føles.

For mig fungerer bogen allerbedst, når den går tæt på Mathilde, hendes sønner og hendes savn. Det ville jeg gerne have haft mere af. Og ikke mindst hvordan hun lukker ned under sin chefs chikane. 

Forfatteren har fundet nogle triste, men vigtige og interessante skæbner at tegne op. De kunne godt være tegnet en smule bedre op og virker af og til som skygger, som skitser. De er ikke urealistisk, men lidt udetaljerede.

Holder man af Delphine de Vigan, bør man alligevel læse den, for den giver et godt indblik i hendes potentiale for det hun siden bliver så god til; at skrive uperfekte personer stærkt og sårbart frem.

OPSUMMERING: Den rammer ikke samme niveau som den formidable Alt må vige for natten, jeg ved ikke helt, hvad det er, men på mig var den lidt for tænkt og sproget ikke helt så flydende. Men den er netop også skrevet to år før, og jeg tilgiver den for sine mangler.

Trods det hele er den en sælsom og uafrystelig påmindelse om at gribe ud efter hinanden og prøve at lade være at gå igennem livet som søvngængere.

TING, JEG SÆRLIGT GODT KUNNE LIDE VED BOGEN:

  • Det rå og ubehagelige portræt af arbejdspladsmobning
  • Mathildes forhistorie og den måde, vi langsomt lærer den at kende
  • At den foregår på et døgn. Det forstærker følelsen af, at dette bare er en dag i et liv.

TING, DER IKKE VIRKEDE FOR MIG:

  • Håbløsheden. Jeg må indrømme, at jeg nok lidt er typen, der har brug for en silver lining et eller andet sted.
  • Hen mod slutningen bliver det næsten for skabelonagtigt, hvor meget de to skæbner minder om hinanden. Det kunne jeg ikke så godt lide.

LÆS DEN HVIS DU… elsker Delphine de Vigans bøger eller ikke har noget i mod at læse om de mørkere sider af livet

MIN VURDERING: 3,5 ud af 5 stjerner

Jeg ser bøger som en form for medicin. De giver energi, får mig ned i gear og giver mig lyst til at opdage og opleve endnu mere af verden. Her på bloggen deler jeg min læseglæde med jer i form af anmeldelser, lister, anbefalinger og tanker om bøger og læsning. Jeg er hverken lærer, boghandler eller bibliotekar - men jeg læser en masse bøger, som jeg elsker at snakke med andre om, og jeg håber at kunne inspirere andre til at få læst lidt mere. Bare et kapitel om dagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *