Boganmeldelser

Ferrante er tilbage med roman om den både smukke og hæslige ungdom

Der er huller i vejen fulde af regn, affald, afblegede mure og lange rækker af triste beboelsesejendomme. Og så er der den nybyggede lejlighed på toppen af San Giacomo dei Capri, legepladser, parker og pæne manerer. Det er to sider af Napoli, som Elena Ferrante tager os med ind i I Voksnes løgnagtige liv.

Titel: Voksnes løgnagtige liv
Forfatter: Elena Ferrante, oversat til dansk af Nina Gross
Udgivet af: C & K forlag, 2020, 422 sider
*OBS! Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag*

KORT FORTALT: Voksnes løgnagtige liv er en bog om at blive voksen, om at finde sig selv, og især om familie, facader og kærlighed, og den er til alle, der holder af coming-of-age-historier eller som kan lide Ferrante og Italien.

HVAD HANDLER DEN OM? Giovanna bor i den velhavende del af Napoli med sine intellektuelle forældre, der er ordentlige og halvkedelige, og vi følger hende i teenageårene, hvor hun i det skjulte lærer sin faster Vittoria at kende, til trods for at forældrene har droppet al kontakt til den del af familien på grund af en gammel fejde, og hvor Giovanna begynder at se sine forældre i et mere og mere klart lys. Vi møder Giovannas priviligerede veninder og forældrenes overklassevenner, men vi møder også faster Vittorias helt anderledes arbejderfamilie, og skismaet mellem den pæne facade og den brutale underside er hele tiden til stede.

MIN ANMELDELSE: Jeg elsker Elena Ferrantes bøger, og Voksnes løgnagtige liv er ingen undtagelse. Hun skriver det ulækre og frastødende lige så godt frem som det sårbare og smukke, og selvom jeg nok genkendte flere følelser i bøgerne om venindeskabet mellem Lila og Lenú i Napoli-romanerne, er jeg på samme måde draget af universet i denne nye roman.

Romanen foregår i et mere nutidigt Napoli (vist nok i 1990’erne), og Giovanna færdes både blandt det bedre borgerskab i den pæne del af byen, hvor hun bor med sine forældre, og efterhånden som hun lærer sin ukendte faster at kende også i Napolis fattige kvarterer. Her er grimt og beskidt, og folk taler råt og på napolitansk dialekt. Dialekten bliver billedet på alt det smudsige, beskidte og ærlige, mens det finere italienske sprog bliver billedet på facader, der kun er pæne udadtil, det nydelige, ordentlige men også uærlige.

Noget af det, jeg bedst kan lide ved Elena Ferrantes skrivestil er, at hun gør sine karakterer provokerende usympatiske, ikke mindst Giovanna, men det er befriende, at ingen er fejlfri, og særligt portrættet af den destruktive faster Vittoria, der både drager og frastøder Giovanna, er spændende at læse.

Det eneste jeg manglede var mere tid til at lære folk at kende og måske noget mere …mål med historien? Den er som at kigge ind af vinduet i en teenagepiges hjerne, fuld af forvirring og pludselige indfald og følelser, og det er skønt, og jeg vil læse ALT, hun skriver!

TING, JEG SÆRLIGT GODT KUNNE LIDE VED BOGEN:

  • Beskrivelserne af Napoli – både det pæne og det grimme. Det er både smukt og virker utrolig godt som billeder på sider af mennesket
  • Den fine skildring af pigeliv, der bliver til teenageliv, der bliver til kvindeliv – der er både sårede, begejstrede, besværlige og euforiske følelser, og det er helt perfekt.

TING, DER IKKE VIRKEDE FOR MIG:

  • Ville gerne have kendt Giovanna og hendes familie på fasterens side endnu bedre
  • Kunne godt have brugt lidt mere “mål” i Giovannas fortælling. Tror rimelig meget det var med vilje, da hun er ung og lidt forvirret, men derfor kunne det have været rart alligevel

LÆS DEN HVIS DU… elskede Min geniale veninde og de andre bøger om Lila og Lenú fra Napoli, eller hvis du kan lide forfattere som Linda Broström Knausgaard, Delphine de Vigan eller Jane Austen (er ikke sikker på den sidste, det faldt mig bare lige ind, at de på en måde trækker på det samme bare i hver sin tid)

MIN VURDERING: 4 ud af 5 stjerner

Kommentarer lukket til Ferrante er tilbage med roman om den både smukke og hæslige ungdom

Jeg ser bøger som en form for medicin. De giver energi, får mig ned i gear og giver mig lyst til at opdage og opleve endnu mere af verden. Her på bloggen deler jeg min læseglæde med jer i form af anmeldelser, lister, anbefalinger og tanker om bøger og læsning. Jeg er hverken lærer, boghandler eller bibliotekar - men jeg læser en masse bøger, som jeg elsker at snakke med andre om, og jeg håber at kunne inspirere andre til at få læst lidt mere. Bare et kapitel om dagen.