Boganmeldelser

Historieundervisning ombord på håbets skib: Anmeldelse af ‘Håbets rejsende’

Titel: Håbets rejsende (originaltitel: Largo pétalo de mar)
Forfatter: Isabel Allende, oversat fra spansk af Lise Rifbjerg
Udgivet af: Hr. Ferdinand, 2020, 340 sider
*OBS! Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget*

KORT FORTALT: En fortælling om flugt fra krig og diktatur, om kærlighedens natur og om tilfældets magt. Den dækker det hele og er en vidunderlig historietime, hvor karaktererne dog ofte falder lidt i baggrunden.

HVAD HANDLER DEN OM? Den unge lægestuderende Victor Dalmau må flygte fra Den Spanske Borgerkrig efterhånden som det bliver mere og mere sikkert, at Francos fascistiske styre vil vinde. Sammen med sin svigerinde, pianisten Roser, der er gravid, krydser de Pyrenæerne til fods og får plads på skibet Winnipeg, der fragter håbefulde eksilspaniere over Atlanten til Chile. Her kan et nyt liv begynde med håb og drømme, indtil endnu en diktator, Pinochet, melder sin ankomst.

MIN ANMELDELSE: Det er mærkeligt med denne bog. Jeg har en behagelig afsluttet følelse efter endt læsning, nærmest afrundet, men jeg har lige nu svært ved at sige, hvad den efterlader mig med. Lad mig prøve:

Jeg havde virkelig glædet mig til Allendes nye roman, og jeg blev ikke skuffet. Men den er mindre farverig end de tidligere (i hvert fald som jeg husker dem, det er mange år siden jeg har læst dem, så jeg er ikke et sandhedsvidne her). Til gengæld havde den noget alvor, der nærmest mindede mig om John Williams’ Stoner, på den måde, at den bestemt ikke er barmhjertig ved sine karakterer.

De beskrives i deres grimhed, de dårlige beslutninger, de træffer og deres almindelige middelmådighed, egoisme og uheld. Det lyder måske helt forfærdeligt, men det er det langt fra. Det virker ærligt og skaber en stemning af, at Allende er blevet ældre, altså en livsklogskab og accept af forgængeligheden, som jeg synes er skræmmende, men også smuk.

Historien fortælles rundt om de historiske begivenheder (Den spanske borgerkrig og de politiske spændinger i Chile), eller nærmest på trods af dem, og der sker så meget i begge lande og med de mange personer, at jeg sommetider gerne ville have dvælet lidt ved nogle af dem og have følt med dem mere end hørt om dem. Men det er også hendes lidt konstaterende, bryske stil, og der er helt klart sårbarhed at finde derinde.

Vi følger primært Victor og Roser, men også de mennesker, deres liv flettes sammen med i Chile, og der er både de voldsomt velhavende, de gejstlige, de forkælede, de nærmest slavebundne og de politiske aktivister.

Bogen fik mig til at fundere over, hvad et hjem egentlig er, hvad kærlighedens væsen er, og hvordan man bør og kan leve sit liv, og det er jo slet ikke så lidt at tage med.

TING, JEG SÆRLIGT GODT KUNNE LIDE VED BOGEN:

  • Tematikken om at finde et hjem, og hvad der skal til for at føle sig hjemme. Det var virkelig interessant at følge de forskellige personers forhold til ‘hjemlandet’, og hvordan ens eget barn kan ende med at føle sig knyttet til et andet hjemland end en selv.
  • Beskrivelserne af alle de historiske begivenheder: krigene, de sønderbombede efterladte byer, guerillasoldater i bjergene, rige og fattige, militærstyret i Chile osv.
  • At det er en familiefortælling, hvor man følger folk i flere aldre, som deres liv flettes sammen

TING, DER IKKE VIRKEDE FOR MIG:

  • Det skurrede lidt, når Allende beskriver sin egen onkel, Salvador Allende, for hvor objektiv kan man lige være? Jeg ved godt hun historisk set ikke kunne udelade ham, det var bare lidt sært.
  • Jeg ville ønske, jeg havde lært personerne lidt nærmere at kende. Men det er nok mest bare stilen; at det fortælles nøgternt uden stor ståhej, og det kan også noget.
  • Hvis jeg måtte ønske, kunne den danske titel godt have ligget lidt tættere op ad originaltilen, noget a la “Havets lange kronblad” med henvisning til skibet, der fragter dem med drømme og håb til et nyt land. Men det er en lille ting.

LÆS DEN HVIS DU… kan lide historiske romaner om krig og skæbner, og hvis du kan lide fortællinger om flere generationer og livet i en svunden tid. Og hvis du kan lide Allende, går du slet ikke forgæves.

MIN VURDERING: 4 ud af 5 stjerner

Kommentarer lukket til Historieundervisning ombord på håbets skib: Anmeldelse af ‘Håbets rejsende’

Jeg ser bøger som en form for medicin. De giver energi, får mig ned i gear og giver mig lyst til at opdage og opleve endnu mere af verden. Her på bloggen deler jeg min læseglæde med jer i form af anmeldelser, lister, anbefalinger og tanker om bøger og læsning. Jeg er hverken lærer, boghandler eller bibliotekar - men jeg læser en masse bøger, som jeg elsker at snakke med andre om, og jeg håber at kunne inspirere andre til at få læst lidt mere. Bare et kapitel om dagen.