Boganmeldelser

Eleanor Oliphant er et særdeles godt bekendtskab

Titel: Eleanor Oliphant har det helt fint
Forfatter: Gail Honeyman
Udgivet: 2018
Oversat af: Anne Mette Poulsen
Sidetal: 327

Eleanor Oliphant er sådan en heltinde, man er lidt irriteret på til at begynde med, men som man får mere og mere sympati for – og jeg endte med simpelthen at være så glad for denne her bog.

Bogen handler om den spøjse Eleanor Oliphant, og vi ser verden udelukkende fra hendes synsvinkel, som ofte er temmelig forskruet. Hele hendes liv er systematiseret og nøje planlagt, og hun fordriver tiden med at gætte krydsogtværs og se dokumentarer i tv. Indtil hun tilfældigt møder Raymond, en kollega fra it-afdelingen, og så kommer der endelig lidt skred i Ms. Oliphants lidt stillestående liv.

Historien foregår i Glasgow, men tid og sted betyder ikke så meget, egentlig kunne den have fundet sted i en hvilken som helst storby. Det, der virkelig fungerer, er den måde Eleanor lige så stille går fra at have affundet sig at være en ensom – og aldrig på en bitter måde – til lige så stille at lukke flere mennesker ind i sit liv, og man kan ikke lade være med at heppe på hende og heppe på, at det hele bliver godt til sidst. Undervejs i bogen går det nemlig lige så stille op for læseren, at der er sket noget vigtigt – og nok også ubehageligt – i Eleanors barndom, og den del er med til at gøre bogen til mere end “blot” en sjov fortælling om en lidt uheldig enspænder.

For mig handlede ‘Eleanor Oliphant har det helt fint’ især om ensomhed og om, hvordan oplevelser i barndommen kan sætte dybe spor i voksenlivet. Det er ikke hverken nyt eller banebrydende i sig selv, men måden historien er fortalt på er dybt original og aldrig for svær, for tung eller for kedelig, og aldrig ligegyldig. Fordi den er så vittig og let i tonen, slipper den af sted med at fortælle en faktisk ret trist historie om, hvordan Eleanor (og mange andre, utvivlsomt) nemt bliver væk i det offentlige system af plejefamilier, ydelser, sagsmapper og kontaktpersoner, der aldrig går spor op i hvordan hun i virkeligheden har det. Den formår virkelig at tage fat i ubehagelige emner på en måde, så man ikke læser den med tungt hjerte, men med varmt.

Kort fortalt: ‘Eleanor Oliphant har det helt fint’ er en meningsfuld, rørende og vigtig fortælling pakket ind som farverig og herlig feelgood-roman.

Vurdering: 4 stjerner (og den kunne næsten godt få 5, hvis man skal vurdere den inden for sin genre, feelgood-romaner. Men hvis jeg skal vurdere den i forhold til mine yndlingsbøger, så får den 4)

Læst færdig: 29/11 2018, anmeldt: 23/12 2018

Nøgleord: Ensomhed, feelgood, psykisk sygdom, barndom, venskaber, systemet, plejefamilier, idoler, fortid

Jeg ser bøger som en form for medicin. De giver energi, får mig ned i gear og giver mig lyst til at opdage og opleve endnu mere af verden. Her på bloggen deler jeg min læseglæde med jer i form af anmeldelser, lister, anbefalinger og tanker om bøger og læsning. Jeg er hverken lærer, boghandler eller bibliotekar - men jeg læser en masse bøger, som jeg elsker at snakke med andre om, og jeg håber at kunne inspirere andre til at få læst lidt mere. Bare et kapitel om dagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *