Boganmeldelser,  Oversat litteratur

Uimodståeligt, uadskilleligt venskab på fransk

Titel: De uadskillelige (orig. Les inséparables)
Forfatter: Simone de Beauvoir, oversat til dansk af Lilian Munk Rösing og Birte Dahlgreen
Udgivet af: Gyldendal, 2020, 204 sider
*OBS! Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget*

Jeg læste faktisk denne bog tilbage i december og har også anmeldt den på min instagramprofil, men jeg opdagede, at den ikke ligger på min blog – og det er jo en uorden, så her får I nogle ord om et af mine litterære højdepunkter i 2020.

KORT FORTALT:

De uadskillelige er en kort bog, men den bliver hængende. På den måde, at jeg savner de to veninder, nu hvor jeg ikke har dem længere. Og jeg elskede at være med dem i Paris, på landsted i Frankrig og at være med dem i deres tid, deres venskab og deres tanker.

MIN ANMELDELSE:

Bogen handler om venskabet mellem Sylvie og Andrée, som starter, da de er 9 år gamle med Sylvies fascination af den kvikke og næsvise nye pige i klassen, Andrée. En fascination der tager flere forskellige former, også en romantisk, og den er et virkelig fint portræt af pigen på piedestalen, hvor man kun ser hendes sårbarhed og svagheder som skygger til det glansbillede, Sylvie ser. 

De uadskillelige er en lille bog på godt 200 små sider (inklusiv et tankevækkende efterord af Simone de Beauvoirs adoptivdatter), og det jeg virkelig elskede var, hvordan filosofi, religion og kvinders plads i tiden spiller ind i historien, og at den er så trist og alligevel så livsbekræftende, at jeg må læse den igen og igen. 

De uadskillelige er en hidtil upubliceret kortroman skrevet i 1954, som bygger på Beauvoirs tætte venskab med barndomsveninden Elisabeth ‘Zaza’ Lacoin, der døde som 21-årig, og selvom værket sagtens kan stå uden nogen viden om ligheden med forfatterens liv, øger det bare min fascination som læser. Desuden går rygtet, at den aldrig blev udgivet, fordi Simone de Beauvoirs mand, Paul Sartre, synes den var for intim, eller noget i den retning, og rynkede på næsen af den. Så meget desto mere magtpåliggende for os nu at læse den og tage den alvorligt, og det gør jeg så sandelig. Den er virkelig god!

TING, JEG SÆRLIGT GODT KUNNE LIDE VED BOGEN:

  • At det er en bog om venskab
  • Den enkle sproglige stil med meget mellem linjerne
  • De sanselige beskrivelser af Frankrig og af naturen, blomsterne osv.
  • At filosofi, religion og kvinders plads i tiden spiller en subtil og dog fremtrædende rolle

TING, DER IKKE VIRKEDE FOR MIG:

  • Måske den godt kunne have været længere?

LÆS DEN HVIS DU… kan lide Elena Ferrantes veninde-firebindsværk fra Napoli, Francoise Sagans Bonjour tristesse eller Delphine de Vigan. Og hvis du kan lide klassisk litteratur i det hele taget.

MIN VURDERING: 5 ud af 5 stjerner

Kommentarer lukket til Uimodståeligt, uadskilleligt venskab på fransk

Jeg ser bøger som en form for medicin. De giver energi, får mig ned i gear og giver mig lyst til at opdage og opleve endnu mere af verden. Her på bloggen deler jeg min læseglæde med jer i form af anmeldelser, lister, anbefalinger og tanker om bøger og læsning. Jeg er hverken lærer, boghandler eller bibliotekar - men jeg læser en masse bøger, som jeg elsker at snakke med andre om, og jeg håber at kunne inspirere andre til at få læst lidt mere. Bare et kapitel om dagen.