Bogsnak,  Nytårsserie

Mit bogår 2020: Oversætteren

Her kommer andet afsnit af Et kapitel om dagens nytårsserie 2020, hvor du i de syv dage frem mod det nye år får et bogligt tilbageblik på året, der er gået i selskab med en ny spændende bogperson hver dag.

I dag skal I møde ham, der har oversat min nok største læseoplevelse i 2020, Min mørke Vanessa, lige som han blandt andet har oversat den vildt spændende Jordens salt af Jeanine Cummins og Niksen af Nathan Hill – alle tre vil jeg virkelig anbefale. Med flere af årets store bøger under jakken synes jeg han var oplagt at invitere med i nytårsserien – ikke mindst fordi han har oversat Barack Obamas højaktuelle erindringer ‘Et forjættet land’, der netop er udkommet til store roser.

I dag får du derfor oversætter Karsten Nielsens bud på årets bedste læseoplevelser, og hvad man skal man holde øje med til næste år. God fornøjelse!

26. december:
Karsten Nielsen, oversætter

Karsten Nielsen har arbejdet mere eller mindre fuld tid som oversætter, siden han i 2012 solgte sin del af forlaget C&K Forlag, der i dag hører under Politikens Forlag. Han oversætter fra fransk, engelsk og svensk, og han er netop blevet færdig med at oversætte en bog af den schweiziske forfatter Joël Dicker (den hedder L’Énigme de la chambre 622). Det næste vi kan glæde os til fra hans hånd, er en skotsk krimi og en fagbog om racisme skrevet af en fremtrædende afroamerikansk intellektuel.

1. Hvad har været din bedste læseoplevelse i år – og hvorfor? 

Indtil jeg begyndte at oversætte, var jeg redaktør og forlægger i 30 år, og et af privilegierne ved min nuværende profession er, at jeg kan gå i dybden med de bøger, forlagene gerne vil have mig til at oversætte. Og så kan jeg læse bøger, der ikke er dagsaktuelle. Så jeg har (gen)læst en lille bog af William Styron – ham med Sophies valg. Bogen hedder Synligt mørke (fint oversat af Paul Monrad) og handler om en svær depression, der rammer Styron sent i livet. Men det er lige så meget et litterært essay om at være
forfatter og kunstner. Og så har jeg nydt Debbie Harrys erindringer Face It, fordi hun er min generations ultimativt cool punk-diva.

2. Hvilken bog vil du starte 2021 med at læse?

Jesper Stein er en virkelig god forfatter, og vi er samme generation, så hans erindringsroman Rampen skal jeg læse. Torben Munksgaard er også en favorit, så jeg skal læse Digterens død, første bind i hans nye krimitrilogi.

3. Hvordan har 2020 været som bogår, synes du – både for dig og mere generelt?

Jeg har oversat godt 3.000 sider i år og af den grund stort set ikke været uden for en dør, så jeg har ikke været super velorienteret om bogåret. Men det glæder mit indie-hjerte, at der er kommet så mange nye, små forlag, der udgiver nogle af de bedste bøger, og det slog igennem i 2020. Mit eget bogår har i sagens natur været præget af de ting, jeg har oversat, bl.a. tre af årets mest markante amerikanske udgivelser: Kate Elizabeth Russels Min mørke Vanessa, Jeanine Cummins’ Jordens salt og selvfølgelig Obamas erindringer.

4. Hvilken bog er den bedste oversatte bog i år – og hvorfor?

Her kommer jeg til kort, for jeg har haft snuden nede i mine egne oversættelser og ikke læst så meget som én anden oversat bog fra årets høst. Men når man oversætter, er der to referencer, man ikke kommer uden
om: Bibelen og Shakespeare, så lad mig benytte lejligheden til at nævne Niels Brunses eminente oversættelser af sidstnævntes skuespil, som er udkommet de senere år. Dem har jeg fat i hver eneste måned.

5. Du har været med til at oversætte den måske mest hypede bog i år, Barack Obamas Et forjættet land. Hvad var det sværeste og sjoveste ved det?

Jeg vil kalde Obama for en sindssyg dygtig forfatter, og på samtlige 538 sider, jeg oversatte af hans erindringsbog, tror jeg ikke, han bruger det samme ord to gange, bortset fra nogle tekniske termer og måske ”Michelle”… Så når man fordansker sådan en bog, skal man have fat i hele sit eget sproglige apparat og nogle gange hente det helt frem af glemslen. Derfor er han svær at oversætte, eller man skal i hvert fald koncentrere sig. Men det er også det sjove. Og han er faktisk virkelig morsom. Og emotionel. Så måske har det sværeste indimellem været at se gennem tårerne, når jeg oversatte. Og det er ikke løgn.

6. Og så en lidt svær: Hvad kommer vi til at se mere af – rent bogligt – til næste år?

Der er ingen tvivl om, at identitetspolitik kommer til at præge udgivelsesbilledet de kommende år. Både hos de skøn- og faglitterære forfattere, der vil belyse køn, racisme, sexisme og den type emner fra alle
mulige vinkler – det ser jeg tydeligt i de bøger, jeg bliver bedt om at oversætte. Og flere af dem udkommer næste år, men jeg må nok ikke fortælle om dem endnu for forlagene.

7. Hvilken bogudgivelse glæder du dig mest til i 2021? 

Jeg glæder mig til, at min gamle ven Benn Q. Holms roman Et stykke af tiden om en ung dansk fyr, der flytter til Berlin for at studere i 1970’erne, samtidig med at Bowie er i byen, udkommer på Alpha Forlag. Og til Sara Rahmehs digtsamling Langt væk og lige om hjørnet, på samme forlag. Og så glæder jeg mig til at blive overrasket.

Jeg ser bøger som en form for medicin. De giver energi, får mig ned i gear og giver mig lyst til at opdage og opleve endnu mere af verden. Her på bloggen deler jeg min læseglæde med jer i form af anmeldelser, lister, anbefalinger og tanker om bøger og læsning. Jeg er hverken lærer, boghandler eller bibliotekar - men jeg læser en masse bøger, som jeg elsker at snakke med andre om, og jeg håber at kunne inspirere andre til at få læst lidt mere. Bare et kapitel om dagen.