Bogsnak,  Nytårsserie

Mit bogår 2020: Bibliotekaren

Vi er kommet til det sidste kapitel af min nytårsserie, hvor bogfolk fortæller om bogåret, der er gået, og kigger ind i det kommende.

I dag – den første dag i det nye år – får vi bog-guldkorn serveret fra en, der virkelig kender vores bogvaner og ved, hvad der kommer til at røre sig i 2021. Vi skal en tur på Københavns Hovedbibliotek….

1. januar:
Naja Wulff Mottelson, litteraturformidler på Københavns Hovedbibliotek

Naja arbejder til daglig på det travle hovedbibliotek i Krystalgade i København, hvor tusindvis af lånere, studerende, børnefamilier og kaffetørstige københavnere dagligt går ind og ud af svingdørene.

Hun arbejder blandt andet med at undersøge læsetrends, så hun er den helt rigtige at gå det nye læseår i møde med.

Her er hendes bud på 2020’s bedste læseoplevelse, hvad man skal man holde lidt ekstra øje med i det år vi netop er trådt ind i og meget mere.

God fornøjelse og godt nytår!

  1. Hvad har været din bedste læseoplevelse i 2020

Jeg kan være partisk for den bog, jeg læser i skrivende stund, men for tiden hælder jeg mod at udpege Robert McFarlanes ”Underland: A Deep Time Journey”. Den udkom på engelsk sidste år og beskriver forfatterens besøg i (og besættelse af) verdens skjulte hulesystemer. Det er ikke nødvendigvis et emne, jeg ville opsøge for sin egen skyld, men jeg er en sucker for nonfiktion, som så at sige kun er faglitterært på skrømt, og som læseoplevelse hensætter ”Underland” dig i en foruroligende, mytisk verden, som er meget dragende i en corona-nedlukket lejlighed på stenbroen.

2. Hvilken bog vil du starte 2021 med at læse – og hvorfor?

Af hensyn til mit omdømme vil jeg sige, at jeg regner med at læse ”Why We’re Polarized” af Ezra Klein, fordi det er en fremragende bog af en indsigtsfuld journalist, som undersøger Amerikas faretruende politiske virkelighed fra et forløsende åbent, løsningsorienteret perspektiv. Af hensyn til min sjælefred vil jeg i hemmelighed nostalgisk genlæse Terry Pratchetts ”Discworld”-serie, fordi 2020.

3. Hvordan har 2020 været som bogår – både for dig, for biblioteket og mere generelt?

Selvfølgelig har nedlukningen givet atypiske udsving, men overordnet ville jeg faktisk karakterisere 2020 som en gedigen, middle-of-the-road årgang ift. udgivelser og læsning. Inden corona ville de færreste af os nok have tippet Albert Camus’ ”Pesten” som en akut 2020-bestseller, men mange af årets bredere læsetrends (såsom moderskabsfortællinger, intime psykologiske familieskildringer og post-kapitalistisk samfundskritik) trækker tråde tilbage til 2019 og årene før. Vi har haft nogle store bøger (særligt ”Meter i sekundet”, ”Mit arbejde” og ”Tour de chambre”), men ingen af dem været helt så massive fænomener som fx sidste års ”Normale mennesker” og ”Hvor flodkrebsene synger”, som virkelig syntes at være alle steder.

4. Hvilken læsetrend har præget 2020 på bibliotekerne – altså hvad læser folk?

Det virker måske trivielt, men det synes jeg egentlig ikke: Vi læser kvinder. Som bogperson har det jo aldrig været en hemmelighed, at kvinder står for størstedelen af bogsalget, men har man kigget på udgivelses- og bestsellerlisterne og (i endnu højere grad) på de store litteraturprisers shortlists, har billedet været anderledes mandsdomineret. 2020 lader til at være det år, hvor den balance eftertrykkeligt er tippet: kigger man i dag på fx de 100 mest reserverede bøger på Københavns Biblioteker, er kun 38 af dem skrevet af mænd – og det tæller vel at mærke de bøger, som er blevet til i samarbejder såsom Lars Kepler (pseudonym for søskendeparret Alexander og Alexandra Coelho Ahndoril).

5. Hvad kommer vi til at få mere af – rent bogligt – i 2021, tror du?

Det nemmeste svar er flere deciderede corona-bøger. Allerede i år har vi jo set en spæd piblen af de første corona-udgivelser fx med Caspar Erics ”Jeg vil ikke tilbage” – og jeg tror bestemt ikke, at vi har set det sidste til beskrivelser af isolation, hudsult og overordnet frygt for fremtiden. Jeg tror (skråstreg håber) også, at Stine Pilgaard og Tine Høegs succes kan have ført forlagsbranchen til en øget opmærksomhed på interessen i bona fide humoristiske bøger. Den slags kan være svært at opdyrke, naturligvis, men den stilistisk sikre, litterært ambitiøse humor falder på et uhyre tørt sted blandt læserne.

6. Hvilken bogudgivelse glæder du dig mest til i 2021?

Hoooo boy, den er i det mindste nem. Til februar udkommer Patricia Lockwoods romandebut ”No One Is Talking About This” og jeg agter at sidde klar ved opfrisk-knappen til det ø-j-e-blik, den kan købes via en skattebetalende platform. Der findes ikke et sprog, som passende kan udtrykke min tindrende teenageforelskelse i Patricia Lockwood. Hun er stadig lidt et niche-navn, men hun er en slags galionsfigur for den første generation af forfattere, som så at sige er opfostret på internettet og skriver med en virkelig interessant, surreel uforskammethed, der bærer præg af tempoet og jargonen, der findes online på Twitter og nichemedier som The Awl, Slate, The Toast og lignende. Jeg faldt over hende i The London Review of Books, hvor hun stod bag en gennemgang af John Updikes forfatterskab med titlen ”Malfunctioning Sex Robot”, og hvis du kan finde på noget, du hellere vil læse end det, ved jeg ærlig talt ikke, hvad jeg skal sige til dig.

Jeg ser bøger som en form for medicin. De giver energi, får mig ned i gear og giver mig lyst til at opdage og opleve endnu mere af verden. Her på bloggen deler jeg min læseglæde med jer i form af anmeldelser, lister, anbefalinger og tanker om bøger og læsning. Jeg er hverken lærer, boghandler eller bibliotekar - men jeg læser en masse bøger, som jeg elsker at snakke med andre om, og jeg håber at kunne inspirere andre til at få læst lidt mere. Bare et kapitel om dagen.