Boganmeldelser,  Danske forfattere

Bob vil så gerne være voksen

Titel: BOB
Forfatter: Helle Helle
Udgivet af: Gutkind, 2020
*OBS! Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget*

KORT FORTALT:

En bog om rastløshed, at blive voksen og at finde sin plads med eller uden tosomhed.

HVAD HANDLER DEN OM?

BOB, handler om 22-årige Bob og hans kæreste (fortælleren), der til de indviede Helle Helle-læsere er pigen fra ‘de’. Men den kan sagtens læses selvstændigt, de hænger ikke sammen på den måde.
De to kærester er flyttet til Vanløse i en etværelses, og alt stråler af fremtid; de deler en klapstol på altanen i aftensolen, og historien begynder.

MIN ANMELDELSE:

Mange af jer kender sikkert – eller har læst om – Helle Helles skrivestil, som er helt særlig. Den er så minimalistisk, der står ikke meget om, hvad folk tænker, men om hvad de gør, og min oplevelse er, at man er nødt til at lægge alle tanker om, hvad noget betyder væk og bare mærke efter. Det er lidt svært, men også virkelig spændende.

BOB er hverdagen, fuld af detaljer, umiddelbarhed og alt det, der ligger i de tilsyneladende simple ting som at gå til grønthandleren efter broccoli, kartofler, løg. At putte lagenet ned om sengen på den der helt bestemte måde. At forældrene kommer på besøg tidligt om morgenen og har håndværkere med. Jeg tolker det som kærlighed.

Og de små detaljer siger så meget, som i det her citat:

Han vandrede hjem fra Vanløse Station med den nye støvsuger i armene, resten af gaverne havde han i sin rygsæk, pakket ind i trøjer og rene underbukser. På Kastanie Allé tog han en pause, hvilede støvsugerkassen på toppen af et lavt havehegn.

BOB, s. 89-90

Hvor har jeg slæbt mange møbler og tunge ting hjem til fods eller med offentlig transport, og det er præcis sådan her: Det er tungt, ubekvemt, man skal hele tiden holde pauser, skifte bæreteknik. Men i den handling ligger så meget. Det føles selvstændigt og godt at sørge for sig selv på den måde, og det er nogle gange også bare nødvendigt. Når man flytter hjemmefra, er der ikke altid nogen, der kan hjælpe. Skal det gøres, må man gøre det selv. Alt det ligger underliggende i hendes sætninger.

Men på samme måde som da jeg læste ‘de’, tror jeg slet ikke jeg har fået det hele med, der er så meget under overfladen. Men det sjove er, at det gør ikke så meget. Man kan sagtens bare læse den, som den er: En bog om rodløshed, at blive voksen, at finde sin plads med eller uden tosomhed.

Jeg nød at læse den, og der var så mange ømme øjeblikke, især kunne jeg vildt godt lide Bobs meget underspillet kærlige forældre og Bobs kollega Rudi, og jeg kunne bare grundgodt lide at være i personernes selskab.

Det gav dog aldrig helt mening for mig, at det er Bobs kæreste, der som en anden alvidende fortæller er afsender på historien. Hvor ved hun alt det fra? Eller er det et eller andet kunstgreb om, at det ved hun heller ikke, hun findes ikke, eller, eller, eller… Det aner jeg ikke.

Men uanset hvad: Jeg kan klart anbefale den som et bud på, hvad dansk litteratur kan, og jeg kommer selv til at læse den igen og få noget nyt ud af den næste gang, tror jeg.

LÆS DEN HVIS DU… holder af hverdagen og det store i det små <3

MIN VURDERING: ⭐ ⭐ ⭐  ud af 5 stjerner

Jeg ser bøger som en form for medicin. De giver energi, får mig ned i gear og giver mig lyst til at opdage og opleve endnu mere af verden. Her på bloggen deler jeg min læseglæde med jer i form af anmeldelser, lister, anbefalinger og tanker om bøger og læsning. Jeg er hverken lærer, boghandler eller bibliotekar - men jeg læser en masse bøger, som jeg elsker at snakke med andre om, og jeg håber at kunne inspirere andre til at få læst lidt mere. Bare et kapitel om dagen.