Boganmeldelser,  Oversat litteratur

De forsvundne børns klub: Anmeldelse af Djinn-patruljen på Lilla Linje

Titel: Djinn-patruljen på Lilla Linje
Forfatter: Deepa Anappara, oversat til dansk af Louise Ardenfelt Ravnild
Udgivet af: Politikens Forlag, 2021, 350 sider
*OBS! Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget*

KORT FORTALT: En historie om fattigdom og forsvundne børn i Indien, der desværre lige så godt kunne have været virkelig. Sprogligt fyrværkeri af hindu-gloser og børnelogik, der er farverig og ægte rørende.

HVAD HANDLER DEN OM?

Niårige Jai bor med sine forældre og storesøster Runu-didi i en indisk basti, et område af huse med bliktage i storbyen, hvor man bor tæt, gyderne i bazaren er tæt pakket med mennesker, herreløse hunde og den evige smog. Han ser politiserier og småskændes med sin søster, da en af hans klassekammerater en dag forsvinder og han beslutter at lede efter ham.

MIN ANMELDELSE:

“Jeg ser på vores hus med øjne, der vender på hovedet, og tæller fem huller i vores bliktag. Måske er der flere, men jeg kan ikke se dem, for den sorte smog udenfor har visket stjernerne af himlen. Jeg forestiller mig en djinn krybe sammen på taget, dens øjne dreje sig som en nøgle i en lås, mens den holder øje med os gennem et hul, mens den venter på at mor og far og Runu-didi skal falde i søvn, så den kan suge min sjæl ud. Djinner findes ikke, men hvis de gjorde, ville de kun stjæle børn, for vi har de lækreste sjæle.”

Djinn-patruljen på Lilla Linje

Teksten er dragende og suser af sted, og lige som her, hvor Jai står på hovedet, gør den ind i mellem også læseren ret rundtosset. Jai er ni år og vores primære fortæller, og der bliver (heldigvis) ikke overforklaret. Vi følger hans tankemylder og særlige børnelogik, mens vi følger hverdagen i den basti, han bor i, i en unavngiven indisk storby.

Smoggen lægger sig kvælende over byen, det forekommer på alle måder indevarslende og klaustrofobisk, men Jai tager det meste med ophøjet ro; det er hans hverdag. Han mener selv han er klogere end sine venner, Pari (selvom hun er virkelig cool og skarp) og Faiz (selvom han har et job og er temmelig tjekket), og det er nærmest lidt irriterende, hvis ikke han også var så sød og sjov at følge.

Det er forfatterens romandebut, og hun væver en masse temaer dygtigt sammen, skarpt beskrevet men altid med respekt for, at det ses af en niårig. Der er spot på problemerne med korruption, patriarkat, bortførelser, vold, ineffektive myndigheder, ulighed, dårlig uddannelse osv, men det er samtidig en håbefuld, farverig og morsom fortælling om livet et sted, hvor det er livsfarligt at være barn.

Og så er jeg bare dybt imponeret over den danske oversættelse. Hun får det netop til at lyde som om det er en 9-årig dreng fra et fattigt kvarters tanker, det må have været svært nok for forfatteren, men her er sproget kørt gennem et filter af hindu/engelsk/dansk. Det skal give mening uden at blive overforklarende. Virkelig en præstation.

Jeg synes især bogen shiner i de sidste omkring 70 sider, hvor alt falder i hak og gruen bliver uvirkeligt virkelig. Det er en virkelig imponerende debut.

Da jeg skrev min anmeldelse faldt jeg desuden over dette book club kit fra bogens amerikanske forlag Random House, og jeg kan anbefale at læse interviewet med forfatteren, slangordbogen og eventuelt nogle af de bøger, Anappara anbefaler man kan læse videre om emnet i guiden. Jeg gad vildt godt, hvis danske forlag også lavede den slags bogklub-kits ind i mellem. Vildt god service.

TING, JEG SÆRLIGT GODT KUNNE LIDE VED BOGEN:

  • Slutningen. Den tager virkelig fart de sidste 50-70 sider, og jeg kunne ikke lægge den væk!
  • Den danske oversættelse. Det må være en svær opgave at oversætte indisk slang, der skal lyde som om det bliver sagt af en 9-årig, men hun gør det stjernegodt.

TING, DER IKKE VIRKEDE FOR MIG:

  • Titlen. Jeg synes ikke den er specielt sigende, og selv når man har læst bogen, virker den ikke som det mest velvalgte
  • Ind i mellem var Jai virkelig irriterende. Jeg ved godt det var emningen, og han er bare et barn og den slags, men alligevel. Han var enormt bedrevidende og ikke særligt anerkendende over for sin virkelig kloge og seje veninde Pari.

LÆS DEN HVIS DU… kan lide at blive klogere på verden omkring os (her Indien) i et levende, eksperimenterende sprog. Og også hvis du kunne lide Slumdog Millionaire.

MIN VURDERING: 4,5  ud af 5 stjerner ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ 💫

Kommentarer lukket til De forsvundne børns klub: Anmeldelse af Djinn-patruljen på Lilla Linje

Jeg ser bøger som en form for medicin. De giver energi, får mig ned i gear og giver mig lyst til at opdage og opleve endnu mere af verden. Her på bloggen deler jeg min læseglæde med jer i form af anmeldelser, lister, anbefalinger og tanker om bøger og læsning. Jeg er hverken lærer, boghandler eller bibliotekar - men jeg læser en masse bøger, som jeg elsker at snakke med andre om, og jeg håber at kunne inspirere andre til at få læst lidt mere. Bare et kapitel om dagen.