Boganmeldelser,  Oversat litteratur

Anmeldelse: Årene af Annie Ernaux

Titel: Årene
Forfatter: Annie Ernaux, oversat til dansk af Lilian Munk Rösing og Birte Dahlgreen
Udgivet af: Gads Forlag, 2021, 250 sider
*OBS! Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget*

KORT FORTALT: Efter endt læsning føler jeg mig ramt, set, trådt på og løftet op. Det er en bog, der ikke stopper, selvom siderne slipper op, den arbejder videre oppe i hovedet. Stærkt og spændende portræt af samfundet, kvinderne og tidernes skiften.

HVAD HANDLER DEN OM? Annie Ernaux beskriver ved hjælp af gamle fotografier (der beskrives; de vises ikke) den tid, hun har levet i siden sine første år i 1940’ernes Frankrig og frem til 2006. Det er fransk bondeidyl i Normandiet og Parisisk forstadsliv, og det er et portræt af tidernes skiften, både tiderne i et liv fra barndom til ungdom og voksenliv – og samtidig tidens gang fra krigstid, efterkrigstid og introduktionen til forbrugersamfundet.

MIN ANMELDELSE:

Siden jeg vendte sidste side i Årene har jeg flere gange taget mig selv i at dagdrømme og tænke mere filosofisk, end jeg plejer. Tænke lidt mere over livet, forgængeligheden, samfundet, hvordan vi alle sammen lever.

Historien starter midt i det hele, og vi hvirvles gennem massevis af minder, billeder, gamle filmplakater, reklamer, ansigter hun er stødt på gennem livet. Fortællingens styrke er den guldgrube af detaljer, der vælter frem på hver eneste side. Om sproget i hendes barndom, “et radbrækket fransk iblandet bondemål”, og hvordan forældre og familiemedlemmer skråler nostalgiske modstandssange under store fællesmiddage.

Detaljerne går igen i hele tidsbeskrivelserne, der mindede mig om at læse sociologiske tekster på universitetet. Om forbrugersamfundet, hvordan man pludselig kunne få yoghurter med smag og alt skulle være i plastik.

Bogen er på sin vist lidt trist, men meget ærlig. Man føler sig gennemskuet. På den ene side er hendes tid ikke min tid, og på den anden side går det hele i ring, og et liv ser ud som et liv altid har gjort med ægteskab, børn, flytte ud af byen. Og så er der et virkelig fedt lag af tidsånd, det er lidt som at læse en historisk bog samtidig.

Samtidig beskriver den det at skrive; hun skriver om sig selv som skrivende menneske og om at få ordene ned på papir. For mig var det ikke en så vigtig del af fortællingen, men tematisk skriver bogen sig her ind i rækken af bøger om skrivende mennesker. Her iblandt Karl Ove og Linda Knausgaard, Olga Ravn og Leonora Christina Skov. Bare for at nævne nogle få, som jeg har læst og sætter pris på.

Det eneste der for mig trak ned, var den konstante indforståede slyngen om sig med navne på personer og steder, jeg ikke kendte, og for mig dur det ikke at stoppe midt i læsningen for at Google.

Men det har ikke slået skår i læseoplevelsen, og siden jeg vendte sidste side i Årene er jeg kun blevet gladere for at have læst den. Den minder ikke om noget andet jeg har læst, og jeg har en følelse af, at jeg vil vende tilbage til den og have den med mig som historisk dokument, filosofisk pusterum og ægte frankofil-eksil.

Alle billederne vil forsvinde,” skriver Ernaux som den allerførste sætning i sin bog, og derefter arbejder hun ihærdigt på at udødeliggøre de fineste detaljer, det mindste i det største. Og selvom hun skriver om glemslen og forgængeligheden og indleder med et citat af Anton Tjekhov, hvor der står “Ja, alle vil glemme os” så vil jeg ikke glemme hendes bog. Det er helt sikkert.

TING, JEG SÆRLIGT GODT KUNNE LIDE VED BOGEN:

  • Detaljer, detaljer, detaljer
  • At den foregår i Frankrig og er så vidunderligt fransk
  • At hun både portrætterer i frø- og fugleperspektiv: Ét liv og alle liv på en gang

TING, DER IKKE VIRKEDE FOR MIG:

  • Det irriterede mig med den udbredte slyngen om sig med personer, varemærker, steder og navne (især franske tilbage i tiden), som jeg ikke har en ide om hvem og hvad er. Og jeg er ikke typen, der vil afbryde min læsning hele tiden for at Google. Så på den konto har jeg nok mistet en del kontekst
  • Jeg ville næsten ønske, hun også havde brugt jeg-formen og ikke kun skrevet distanceret i en tredje person ental (hun/man)

MIN VURDERING: ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ 💫  4,5 ud af 5 stjerner

Jeg ser bøger som en form for medicin. De giver energi, får mig ned i gear og giver mig lyst til at opdage og opleve endnu mere af verden. Her på bloggen deler jeg min læseglæde med jer i form af anmeldelser, lister, anbefalinger og tanker om bøger og læsning. Jeg er hverken lærer, boghandler eller bibliotekar - men jeg læser en masse bøger, som jeg elsker at snakke med andre om, og jeg håber at kunne inspirere andre til at få læst lidt mere. Bare et kapitel om dagen.