Boganmeldelser,  Danske forfattere

Boganmeldelse: Alt det, der sker, når vi ikke taler om det

Titel: Hvis vi ikke taler om det
Forfatter: Leonora Christina Skov
Udgivet af: Politikens Forlag, 2021
*OBS! Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget*

KORT FORTALT: Det her er historien om, hvordan Leonora Christina Skov sprang ud som forfatter, og om de søde og mindre søde folk, hun har mødt på sin vej. Den fortælles i forlængelse af succesen med erindringsbogen ‘Den der lever stille’ i både tilbageglimt og et nutidigt spor, hvor hun bakser med at skrive opfølgerbogen, altså selvsamme bog, vi nu sidder med i hånden.

KAN DEN LÆSES ALENE? Bogen er en efterfølger til forfatterens første erindringsroman ‘Den der lever stille’. Den skulle efter sigende kunne læses uafhængigt, noget jeg ikke helt kan vurdere, da jeg har læst etteren, men jeg vil umiddelbart sige, at det giver bedst mening at læse dem i sammenhæng. Jeg ser den som en behind-the-scenes-oplevelse og det, man ikke vidste, man manglede i den første.

MIN ANMELDELSE:

Det er egentlig lidt sjovt. I bogen beskriver fortælleren (Leonora), hvordan hun i begyndelsen af sin karriere som forfatter oplever, at hendes forlag virkelig sylter at lave PR for hendes bog. De brugte alle pengene på én stor plakat i undergrunden på Nørreport Station og var i det hele taget en del mere oppe at køre over Knud Romer end at promovere hendes bog (læs passagen, den er sjov).

Klip til nu. Hvor man ikke har kunnet åbne en avis, et ugeblad, gå i en boghandel eller tjekke sine sociale medier (i hvert fald i mit nok lidt bog-inficerede feed) uden at blive mødt af Leonora Christina Skov og hendes nye bog, der altså udkommer i dag.

Meget er altså sket. Hun er blevet den forfatter på gulv-til-loft-plakaten i indgangen af boghandlerne, og efter den storsælgende, prisvindende gennembrudsbog ligner det, at hun kan gå på vandet.

Men det har ikke været nemt, synes at være grundpræmissen og det, man kan tage med sig fra den nye bog, som hun selv beskriver som en slags søster til den succesfulde forgænger. Og jeg får lidt den tanke, at det egentlig stadig ikke er helt let.

Det, man helst vil glemme
Det er spændende, hvordan nogle af anekdoterne i bogen faktisk først kom til hende efter udgivelsen af Den der lever stille. Hun har desuden sagt, at der allerede er dukket flere ting op, der burde have været med i den nye bog, som hun først husker nu. Sådan er det nok med hukommelsen, den er en listig størrelse, ikke altid til at regne med, og det har tilsyneladende været pinefuldt for hende at ruske op i en særligt omtalt metoo-oplevelse med en forlægger i begyndelsen af forfatterkarrieren. Noget man faktisk kan læse mellem linjerne i bogen, synes jeg. Det virker som tortur for hende at skrive det. Både i det kapitel, hvor hun beskriver oplevelsen, og i det kapitel hvor hun forklarer Anette om det og Anette kun siger “altså mener du..?” Uden at sætte ord på. Det er svært at forklare, jeg fik bare en følelse af en råhed, en sårbarhed, og at teksten også har fungeret som en form for terapi for forfatteren.

Alt dette for at sige: Læs den ikke kun for dens metoo-passager, de er få, og ofte skrevet mellem linjerne. Men de spor det trækker, selv i dag, er virkelig grumme og tankevækkende, hvordan tankeløshed og magtubalance skaber store ringe i vandet. Så det er stadig en bog om metoo i forlagsbranchen, men også om indspisthed, magtubalance og selvfølgelig den tunge bagage det er at slæbe forældresvigt med gennem livet.

Hvis du kunne lide ‘Den der lever stille’, tror jeg også godt, du vil kunne lide denne. Der var dele af denne bog, som jeg faktisk bedre kunne lide, fordi den var så ærlig og reflekteret. Hun græmmer sig over ikke at have stoppet klassekammeraterne i at mobbe, og hun beskriver faderens totale ligegyldighed over for hendes liv, helbred og succeser med en præcision så man mister vejret.

Jeg åd den, og det eneste, der trækker ned er, at meta-/nutidssporet, hvor hun skriver om at skrive den bog, vi sidder med, og om at dele sine tanker med sin hustru, sine forfatterkolleger, sin redaktør osv. ikke gav mig så meget og til tider virkede som fyld.

TING, JEG SÆRLIGT GODT KUNNE LIDE VED BOGEN:

  • At den gik bagom den tidligere bog. Den føltes lidt som en behind-the scenes fra den anden
  • Dens tematik og problematisering af, hvor svært det er for kvinder at få samme vilkår som mænd. Her er det blandt forfattere, men det kunne have været skrevet om mange andre brancher.
  • Passagerne om mobningen i barndommen.
  • Små nedslag fra forældrenes opdragelse, hvor det stod endnu mere lysende klart for mig, hvor sindssygt uligevægtige og kontrollerende de var/er.
  • Titlen er vanvittig velvalgt. Det hele drejer sig om og peger tilbage på, at forældrene lader som ingenting i forhold til alt, hvad der vedrører LCS’s liv. Så mærkeligt.

TING, DER IKKE VIRKEDE FOR MIG:

  • Til tider blev den lige lovlig meta, når hun skrev om at fortælle Annette om at have skrevet noget, vi netop havde læst. Det føltes sådan lige lovlig uredigeret og som fyld.
  • Dele af nutidssporet var ikke helt så spændende som de andre dele, for eksempel den del hvor hun skal lave bogen til en film og taler med filminstruktører, og den del, hvor hun snakker med andre forfattere på cafeer. Det skulle ikke helt ud, jeg synes bare det var mindre spændende.

LÆS DEN HVIS DU… kunne lide Den der lever stille eller har kunnet lide andre af tidens store erindringsbøger. Har ikke selv læst Klubben, men forestiller mig, at hvis du kunne lide den, vil den her også være i din boldgade. Den er til dig, der holder af letlæst, velskrevet, nutidig litteratur om forældresvigt, magtmisbrug, at blive voksen og finde sit kald.

MIN VURDERING: 4 ud af 5 stjerner // ⭐ ⭐ ⭐  af 5

Jeg ser bøger som en form for medicin. De giver energi, får mig ned i gear og giver mig lyst til at opdage og opleve endnu mere af verden. Her på bloggen deler jeg min læseglæde med jer i form af anmeldelser, lister, anbefalinger og tanker om bøger og læsning. Jeg er hverken lærer, boghandler eller bibliotekar - men jeg læser en masse bøger, som jeg elsker at snakke med andre om, og jeg håber at kunne inspirere andre til at få læst lidt mere. Bare et kapitel om dagen.